Intensiv hjemme kursus
Hvad er et intensiv hjemme kursus?
Et intensiv kursus foregår hjemme hos dig og indeholder 2 lektioner med hest a 30 minutters varighed samt en teorilektion (30-45 min) med valgfri emne.
Med booking af dette kursus får du et program, der 100% matcher dine ønsker og behov, og du kan modtage din undervisning i fred og ro uden, at andre kigger på dig under lektionerne! Du er uafhængig af, om du kan samle andre i dit område til et helt kursus, og du slipper samtidig for at bruge tid, penge og energi på at transportere din hest.
​
Du bestemmer selv, hvad teorisessionen skal handle om. Et par forslag kunne være trailerlæsning, løsarbejde, body awareness eller akademisk dressur herunder longering, opstilling og sæde. Andre ønsker er meget velkommen, intet er for stort eller småt!
Når du har hesten med på banen, arbejder vi med det, du og hesten har brug for. Der giver god mening at tage afsæt i den valgte teori, men det er ikke et krav. Måske har du to heste med, som hver har brug for noget individuelt.
​
Det er vigtigt, at du er helt klar, når kurset starter, så der ikke går unødig tid med at gøre heste klar, hente udstyr og lign. Gør dig nogle overvejelser om, hvad du gerne vil arbejde med, og sæt hellere for meget udstyr frem end for lidt, så vi har det hele ved hånden.
​
Flere må gerne booke et intensivt kursus til samme rute og dermed dele kørslen. I behøver ikke samles på samme adresse, så længe I bor i samme retning. I er velkommen til at se hinandens lektioner og få fælles teori, eller vælge at modtage jeres undervisning i fred og ro uden tilskuere.
Priser
Pris for intensiv kursus
1200 kr + kørsel 4 kr/km tur/retur.
​
Udbydes i en radius af 70 km fra min bopæl. Ved distance mellem 40 og 70 km fra min bopæl kræves min. 2 deltagere på ruten.
​
For booking eller spørgsmål benyttes kontaktoplysningerne i bunden af siden, og her skrives også dine ønsker for teori-emne.

