top of page

Hjemme lektioner

Hjemme lektioner

Du kan modtage undervisning hjemme hos dig selv ved at booke enkeltlektioner, et undervisningsforløb eller onlineundervisning.

​

Enkeltlektioner kan bookes, når det passer dig, og bor du i en radius af max 20 km fra min bopæl, behøver du ikke samle flere elever samme sted. Bor du længere væk, skal du samle flere deltagere, typisk 2-4 lektioner. Enkeltlektioner er en oplagt mulighed for dig, der er nysgerrig på den undervisning, jeg tilbyder, eller som bare har brug for få inputs for at kunne arbejde videre selv. Ønsker du efterfølgende at få undervisning mere kontinuerligt, kan du inden for en uge efter afholdt lektion opgradere til et undervisningsforløb, og dermed sparer penge!

​

Et undervisningsforløb er en samlet pakke af lektioner, som skal benyttes indenfor en begrænset periode. Du sparer penge ved at booke et forløb frem for en enkelt lektion, og du og din hest får et intensivt træningsforløb, hvor I kan fordybe jer i lige netop det, I har brug for hjælp eller inspiration til! Det kan sætte gang i motivationen og glæden i din træning, fordi du jævnligt vil modtage feedback på dit arbejde, og dermed undgår du "at strande" med de udfordringer, der måtte dukke op undervejs i læringsprocessen. Ved at jeg gennem en periode, får lov at følge dig og din hest, får I bedre betingelser for at få sat et setup af øvelser sammen, som hjælper jer bedst muligt videre. Særligt heste med trailer-problemer har stor gavn af et undervisningsforløb, fordi vi får tid til at løse problemet ordenligt og komme til bunds i udfordringerne!

​

Onlineundervisning foregår enten live på video (30 minutters varighed) eller ved, at du sender mig en video på 15 minutter, som vi så gennemgår pr telefon. 

Online live undervisning kræver, at du har et trådløst headset og en videoforbindelse via din mobil, så jeg kan se dig, mens vi taler sammen. Der findes mange forskellige løsninger, så kontakt mig ved interesse, så finder vi ud af, hvad der fungerer bedst for dig.

Videofeedback foregår ved at du uploader en video på max 15 minutter til youtube. Send da linket til mig. Du kan lave indstillingerne, så det kun er folk med linket, der kan se filmen.

På et aftalt tidspunkt ringer du mig op, og så gennemgår vi filmen sammen pr. telefon eller på messenger opkald. Du kan også vælge at modtage feedback via talebeskeder på messenger, hvor jeg giver dig feedback på dit arbejde, mens jeg selv ser din video.

​

Du kan få undervisning i jordarbejde, løsarbejde, akademisk dressur herunder opstilling og sæde, longering, tilridning, præcisionsridning, trailerlæsning, body awareness og generel problemløsning.

Priser

Enkeltlektion

Enkeltlektion af 45 minutters varighed:

490 kr + kørsel 4 kr/km tur/retur.

​

Forløb

Forløb indeholdende 4 x 45 minutters lektioner:

1600 kr + kørsel hver gang på 4 kr/km tur/retur.

Lektionerne i forløbene skal bruges i løbet af 4 måneder fra købsdato og udløber altså, med mindre der er indgået særlige aftaler ved forløbets start. Der kan ikke gives penge retur for evt. resterende lektioner. Fulde beløb overføres, når forløbet bookes.​

Opgraderer du til et forløb efter du har modtaget en enkeltlektion (skal gøres senest en uge efter afholdt lektion), koster de resterende 3 lektioner kun 1110 kr + kørsel. De sidste 3 lektioner skal afholdes inden 3 måneder fra købsdato.

​​

Online lektion

Online live undervisning (30 min) eller videofeedback (ud fra 15 min video og med 30 min feedback pr tlf):
350 kr.

​

 

For booking eller spørgsmål benyttes kontaktoplysninger i bunden af siden.

webfil-3926.jpg
20170520_112520.jpg
bottom of page