Zentaur Konceptet

Historien bag

Jeg startede som stævnerytter på en almindelig rideskole i starten af 90érne, men tiden i netop det miljø harmonerede ikke så godt med drømmen, jeg havde haft som barn, om at være bedste venner med sin hest. Det handlede om at vinde præmier, og mange ryttere på stævnepladserne gik på kompromis med hestens velbefindende for at nå til tops. For mig og mine nærmeste veninder handlede stævnerne langt mere om det sociale aspekt, altså om det at hygge sig sammen, øve programmer hjemme på græsplænen og at klargøre hestene, så de så smukke og præsentable ud. At vinde var blot en bonus.

I 1998 støtte jeg første gang på begreberne om horsemanship og jordarbejde. Jeg mødte Jasmin Schacht, som netop var hjemvendt fra Australien med sin fantastiske væddeløbshest, Mayday. De to var de første, der viste mig, hvad et godt samarbejde mellem hest og menneske kunne føre til! De red afsted uden udstyr, lavede det vildeste frie arbejde, og Mayday kunne bakkes ind i traileren. I det hele taget bar deres samarbejde præg af, at de to virkelig havde et helt særligt bånd sammen.

Ind til dette tidspunkt havde jeg aldrig lært, hvordan man egentlig lærer heste noget. De ridelærer, jeg havde haft, gik meget hurtigt frem og havde nærmest en forventning om, at alle heste kendte alle signaler fra fødslen. Ingen heste på rideskolen fik nogen nævneværdig forklaring på noget, og havde hesten uønsket adfærd som fx at bukke, stikke af eller stejle, så gav en af de garvede ryttere den "ren besked" med flittig brug af en pisk.

Jasmin var den første til at lære mig at præciserer et signal, og fjerne det igen, så hesten bedre forstod, hvornår den havde gjort det rette. Jeg lærte at give mig god tid, så hesten kunne nå at finde sig til rette i nye ting. Det havde jeg aldrig lært af andre før. Måske fordi det den gang ikke var muligt at dele viden over nettet, som man gør det i dag!? Alle gjorde bare, som man altid havde gjort, og ingen stillede spørgsmålstegn, for der var ingen andre alternativer.

Horsemanship og jordarbejdet ledte mig på sporet af min ungpigedrøm igen; om at have et tæt venskab med hesten. Jasmin satte mig i selskab med en masse dygtige hestemennesker uden for rideskolemiljøet, og snart blev den akademiske dressur en lige så naturlig del af træningen, som jordarbejdet allerede var blevet.

Tiden gik, og jeg gjorde mig mange nye erfaringer i den spændende omgangskreds, jeg var blevet en fast del af. En af mine vigtige opdagelser var, da jeg begyndte at se, hvor meget lettere rytterne, på de akademiske kurser, havde ved at træne dressuren, når de allerede havde lavet en del jordarbejde forinden. Træningen fra jorden havde nemlig givet dem styr på det her med timingen, når der skulle indlæres nye øvelser. Rytterne havde i højere grad hestens fulde fokus, og hesten var tilpas med at flytte sig rundt for tryk fra tøjler, schenkler og drivende signaler.

De mange kurser, jeg deltog på, blev flere og flere, og jeg mødte forskellige og dygtige instruktører, der vidste en masse om trailerlæsning, indlæringsteori, bodyawareness, cirkustricks, agility, lange liner, jordarbejde, distanceridning, akademisk dressur og løsarbejde. Alle var træningsretninger med hver deres kvaliteter, og alle bidrog de på hver deres måde til en langtidsholdbar hest.

Jeg havde efterhånden uddannet mig så meget selv, at det var naturligt, at begynde at lære noget af det fra mig i et mere professionelt regi. I 2007 stiftede jeg firmaet Zentaur.dk - en helheldsorienteret tilgang til heste, som byggede på alt det, jeg havde lært, og som ikke kun handlede om én specifik træningsretning. Nu fik jeg i endnu højere grad mulighed for at vise andre, at der virkelig findes et bedre alternativ, til alt det man desværre stadig lære på mange ridecentre.

Du er altid velkommen til at kontakte mig!