Præcisionsridning
Styrbarhed
Præcisionsridning er særligt populært blandt hyggeryttere, skovtursfolk samt dem med uerfarne eller nytilredne heste.
Udbyttet ved denne disciplin er generel god grundridning. Målet er at ride hesten afspændt for fine og blide hjælpere uden det store fokus på dressurens mange nuance.
Den øgede frihed, det giver hesten ikke at skulle gå i en bestemt holdning eller form, gør mange heste mere afslappede, og de får noget ukompliceret øvelse i at bære en rytter. Hvis rytteren også mangler rideerfaring, er det en glimrende måde at blive god til timing af signaler, og til at øve sig i at lede hesten mere præcist og nøjagtigt rundt. Det giver brugbare værktøjer til den videre ridning, og hesten får uddannelse i at forstå signaler fra schenkler, tøjler, pisk og sæde.
Disciplinen handler således om at kunne navigere hesten meget nøjagtigt rundt på banen eller i terrænet. Det kan trænes i alle gangarter og udføres gennem mange forskellige typer af øvelser, der flytter hesten i alle retninger, over forhindringer, gennem snævre passager osv. Det er geniale basisøvelser, der giver en god stabil og styrbar ridehest.
Det er min erfaring, at alsidig brug af hesten gavner begge parters motivation og glæde i træningen. Med præcisionsøvelser kan man koncentrere sig om at få hesten til at forstå et signal ad gangen, så man får opbygget et fundamentalt sprog, som begge parter forstår og er afklaret med. En god ridehest kommer først og fremmest af et godt samarbejde, hvor hesten, både fra ryggen og fra jorden af, forstår basishjælperne i alle tre gangarter, er styrbar og kan stoppe.
​
Mit eget hovedfokus er til dagligt rettet mod den akademiske dressur, men jeg rider også jævnligt med rebgrime, i sidepull og med cordeo, hvor det er præcisionen og styrbarheden, der nørdes i.
Styrbarhed kommer også af, at hesten er tryg ved det udstyr, man bruger. Det skal passer til hesten, og man bør vide hvordan de forskellige versioner bruges korrekt. Der er stor forskel på, hvordan man bruger en hackamore og en sidepull, ligesom der også er forskel på, hvordan en kandar og et almindeligt trensebid indvirker på hesten. Først og fremmest handler det, om hånden der fører! Du kan lave lige så meget skade med en sidepull som med en kandar! Så præcisionen i, at give signaler præcist og i passende dosis, er det samme uanset valg af optømring. Hesten skal lære mange af de samme ting uanset. Jeg foretrækker personligt, at min hest kan rides med flere forskellige slags optømringer, da det øger hestens generelle forståelse for, hvad den stiller op med pres og kontaktoverflader i hovedet. Dog vil det for nogle ekvipager give for meget uro end fordele, hvis man skifter for meget. Det må være op til den enkelte hvad der giver mest ro og harmoni. Uanset, så er det en fordel at teste hestens respons på forskellige typer optømring.
