Løsarbejde
Den frie bevægelse
En hest, der bevæger sig løst uden vægt på sin ryg og uden, at noget trækker den i hovedet, er en hest, der har mulighed for at finde sin egen balance. Alt, hvad vi tilføjer af udstyr og vægt fra sædet, kan potentielt påvirke balancen til det dårligere. Hvis vores egen krop er præget af spændinger og skævheder, så hæmmer vi hestens bevægelse, nogen gange i en grad, som kan være skadelig. Ved at arbejde løs kan hesten øve sin egen balance uden denne belastning.
Fysisk kontakt via udstyr og sæde giver os dog mulighed for at kunne guide hestens krop mere præcist. Vi kan udvikle dens bevægelsesmønster til det bedre, særligt hvis hesten har erfaret, at en øvelse er fysisk udfordrende. Her er der behov for fysiske forklaringer, ind til hesten lærer, at den godt kan udføre øvelsen. Nogle heste kan have behov for mere fysisk guidning end andre, og særlig hvis de har været skæve i kroppen eller haft en skade. De akademiske øvelser kan være en god hjælp, inden man slipper hesten løs. En hest, der spæner ukontrolleret rundt, har bedre af at blive arbejdet med for hånden, ind til der er mere ro på, ellers risikerer man skader.
Det er fordele og ulemper ved det hele, men generelt benytter jeg sideløbende både øvelser med og uden reb på, fordi de bidrager forskelligt. Når hesten er fri, giver vi den muligheden for at lære sin egen balance at kende uden fysisk påvirkning fra sit menneske. Vi kan give hesten konditionstræning (hesten skal ikke bare jagtes rundt!), og vi undgår at hesten "øver sig i" at hænge på vores udstyr. Hesten kan faktisk stadig uddannes til at lade sig forme og balancere ved i stedet at bruge kropssprog og korrekt position. Det kan være svært, og det kræver god bodyawareness og fornemmelse for rum og retning. Dette arbejde er enormt spændende for os som mennesker, og det kan udvikle og dygtiggøre vores balance i sædet, når vi rider.
​
En anden fordel ved at arbejde løs er, at vi kan se hele hestens krop på afstand og dermed observere, hvordan den bevæger sig. Vi kan nærstudere bevægelsesflow, eventuelle taktfejl og vi kan vurdere hestens styrke i de forskellige gangarter og øvelser. Den viden kan så bruges til at tilpasse fx den akademiske dressur træning, så hesten bliver bedre gående over tid.
Når vi arbejder med en løs hest, er det en kunst at dosere den rette energi i signalerne. For meget energi i vores signaler kan udløse en for stor reaktion fra hestens side og måske et spark eller noget andet uønsket adfærd. Uden snor på hesten er vi ekstra sårbare for at blive ramt, hvis hesten bliver lidt kåd. Når vi har udstyr på, løser vi mange af de her "for meget energi situationer" uden at ligge mærke til det. Først når hesten er fri og dermed kan vælge at gøre noget andet, tydeliggøres det, hvor meget vi er afhængige af vores reb og grime.
Amana, min araberhoppe, er et glimrende eksempel på, hvordan løsarbejde har gavnet dressurarbejdet, og omvendt! Særligt øvelser som galopanspring og passage har fungeret bedst uden udstyr på i starten. Hun er særligt følsom på næseryggen, og da hun ikke er bygget til samlende arbejde fra naturens side, har hun i begyndelsen haft mange sære løsninger på den slags opgaver. Den typiske reaktion er at kaste med hovedet. Det resulterer i, at hun somme tider slår hovedet imod kapsunen eller bidet, og det kan gøre hende utryg ved at forsøge igen. Når jeg ikke har fat i hende, kaster hun nogle gange stadig med hovedet, men i stedet for et slag over næsen, som kan være svært at undgå med udstyret på, så kan hun eksperimentere med sin krop i fred. Det har givet hende tillid til at prøve igen og igen også med udstyret på. Jeg har i øvrigt benyttet en del klikkertræning for at forstærke de bedste forsøg, og i dag motiverer det hende faktisk, når øvelserne bliver teknisk udfordrende.
